Apple iTV – Alt om Apples helt nye iOS fladskærm til hjemmet

appleitvDet kommer ikke lige med det samme, men når Apple iTV først rammer de danske butikker og forhandlere, har vi i den grad noget at se frem til. Først revolutionerede Apple telefonen, siden da tabletcomputeren og nu er turen kommet til fjernsynet!Fagter og tale, optagelse og lagring, streaming af indhold, indhold efter brugeren foran fjernsynet, sublim integration med andre Apple-enheder – rygterne om Apple iTV er mange, og vi forsøger herunder at samle op på de vigtigste af slagsen.

Internet-TV

Der har været tale om internet-TV mange gange før i historien, men det er aldrig rigtigt blevet til noget. Dette ændrer Apple på med deres iTV. For at Apple kan gøre de mest geniale indgreb i vores TV-vaner, er almindeligt TV sendt fra kabelmaster ikke en skalerbar mulighed, og derfor vil dit fremtidige TV fra Apple blive streamet over internettet. Du kan sammenligne det med YouTube – blot for alle programmer og hele tiden.

Streamet internet-TV giver dig blandt andet mulighed for at pause et program på dit TV og fortsætte det 5 minutter senere i bussen på din iPad. Det giver dig også mulighed for at benytte applikationer lig de, vi kender fra Apples andre enheder, blot på dit TV i stedet for. Hvad du så kan med disse applikationer vil vi ikke komme ind på – for her er mulighederne så godt som ubegrænsede, hvilket Apples App Store også viser i dag!

Med streaming af TV bliver optagelse af TV muligvis en unødvendig handling, da du altid vil have adgang til alt på de forskellige kanaler. Hvis ikke dette er tilfældet, vil Apple med garanti sørge for at vi også kan optage vores TV.

Slut med at smide fjernbetjeningen væk

Apple iTV er også rygtet til at komme med en genial kombination af Siri kendt fra iPhone 4S og Kinect fra Microsofts Xbox 360. Førstnævnte giver dig mulighed for med stemmekommandoer at tænde, slukke, skifte kanal, starte optagelser og andre ting, mens Kinect tillader dig at gøre de selvsamme ting ved blot eksempelvis at vifte med højre hånd eller at række venstre arm i vejret. Fagter og bevægelser.

Dit kommende Apple iTV vil næppe have et touch-interface, som vi kender det fra iPhone og iPad. I stedet for kan et styresystem styret af fagter, du kan udføre problemløst siddende i sofaen, være vejen frem for Apple og deres revolution af fjernsynet. Fortæl dit fjernsyn, hvad du vil se (Jeg vil se sport / Jeg vil se Family Guy på TV2 Zulu), hvad du vil optage eller andet og fjernsynet vil reagere. Det er slut med at smide fjernbetjeningen væk!

Brugergenkendelse

Om det sker ved hjælp af et kamera eller stemmegenkendelse vides ikke. Men Apple har ifølge rygtebørsen planer om at lave brugergenkendelse med fjernsynet. Dette betyder, at du som forælder kan blokere visse kanaler for dit barn uden dog at blokere disse for dig selv. Alt efter hvem der sidder foran fjernsynet er visse kanaler tilladte, og det bliver også muligt at slukke fjernsynet på visse tidspunkter for specifikke brugere.

Dette giver desuden Apple mulighed for at servere dig præcis det indhold, du har lyst til at se på tværs af dine Apple-enheder. Hvad end du sider med din iPad eller dit Apple iTV ved dine apparater, at du har lyst til at se sport eller dokumentar, og derfor vil dette som udgangspunkt blive vist til dig.

Frit valg mellem kanaler

Den måske vigtigste kommende tilføjelse til Apple iTV kunne meget vel være, at Apple vil give dig frit valg mellem alle TV-kanaler uden at tvinge unødvendige og dyre kanaler ned i halsen på dig. Apple vil gøre op med pakkesystemet og i sig give dig fuldstændigt frit valg til selv at vælge, hvilke kanaler, du har lyst til at se.Dette er et meget kontroversielt punkt, og Apple har heller ikke haft held til at gennemføre dette endnu, hvis vi lytter til de sidste rygter. TV-selskaberne skulle være meget tilbageholdende med at acceptere denne nye forretningsmetode, da det umiddelbart ikke vil gøre det nemmere for dem at tjene penge på deres kanaler. Tværtimod.Om noget kunne TV-brugeren nemlig ende med at betale mindre for TV-kanalerne ved selv at vælge præcis de, personen har brug for – og ikke flere!

Apple er med i TV-legen for at ændre alt

Som altid kaster Apple sig ikke ind i et projekt for sjov. Apple er nu med i TV-kapløbet med Apple iTV for at revolutionere markedet, og hvis blot halvdelen af disse rygter bliver ført ud i live, er missionen lykkes for det californiske selskab. Apple har med Apple iTV mulighed for at skabe en helt unik discover yengine for underholdning og holde os som TV-slaver i endnu højere grad i fremtiden.Og vi glæder os!Der er endnu ingen udgivelsesdato på Apple iTV i Danmark, men du skal næppe regne med, at det sker før 2013. Er vi heldige ser vi iTV annonceret og udført i USA i 2012 – men vi lover intet. Vi sørger naturligvis for her på siden at holde dig opdateret!